Debatarrangement med Michael Eigtved d. 30. sept. kl. 12:45-15:00

Humor og revy

Kom til debatarrangement med Michael Eigtved.

Som danskere bryster vi os gerne af at være lidt mindre selvhøjtidelige og lidt mere humoristiske end mange andre folkeslag.

Vi dykker i dette oplæg ned i humorens væsen og studerer, hvordan den danske humor kommer til udtryk i sommerrevyerne – denne unikke danske genre, som i over halvandet århundrede har taget temperaturen på livet i Danmark: Fra kongerøgelse til politikerlede, fra hverdagspjat til højstemt visekunst.

Med afsæt i masser af filmklip og billeder fra de sidste 150 års revyer prøver vi at finde ind til humorens og komikkens kerne, til skuespillerens rolle og teknik, og til revyen betydning som genre.

Michael Eigtved er lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab i København. Han har desuden udgivet flere bøger, bl.a. bogen " Scala ", og har tidligere været direktør for Alhambra-museet for humor og satire.

Alle er velkomne // Det er gratis.