Scenekunst er en vidtfavnende kunstart, der spænder over mange udtryk, genrer og brancher. Som skuespiller i dag får du brug for at mestre en række forskellige teknikker og stilarter – lige fra method acting til det abstrakt fysiske udtryk, fra det dybe psykologiske drama til den lystige komedie.
Vi ønsker at klæde dig på i forhold til så mange udfordringer som muligt, så du er klar til at indgå i vidt forskellige sammenhænge og imødekomme enhver opgave med kompetence, energi og nysgerrighed.
Du kommer således under vingerne på professionelle udøver af en lang række forskellige grene indenfor scenekunsten.