HVEM ER VI ?

Hvem -er -vi

Teaterskolen Move’n Act blev etableret i 1996. Som en integreret og levende del af det Aarhusianske scenekunst- og kulturmiljø er vi garant for seriøs og inspirerende undervisning i skuespilteknik

Vi er en lille, indarbejdet lærerstab med stor kompetence og mange års faglig og pædagogisk erfaring - og ikke mindst med en stor kærlighed til scenekunsten samt en brændende entusiasme for at videregive denne. Det er vigtigt for os, at du som elev møder trygge rammer, bunkevis af udfordringer og samtidig oplever sammenhæng og kontinuitet i undervisningen.

Skolens faglige grundlag baserer sig på en fysisk og sanselig indgang til skuespillets verden af mangfoldighed og kompleksitet. Hos os lærer du teknikker til at gøre skuespilkunsten håndgribelig og konkret. At flyve på inspirationens vinger er ikke blot et spørgsmål om at gribe ud i luften og lade sig indfange af tilfældighedens spil og talentets magi. Det bygger i høj grad på et håndværk, der skal læres fra grunden, og som skal forankres i din krop - og dermed i dit sind.

Vores metode tager udgangspunkt i forskellige mestre fra teaterpædagogikken, bl.a. Michael Chekhov, Stanislavskij og Grotowski. Vi søger en vægtet balance mellem indre og ydre teknik, der oplærer dig i at spille en rolle eller en opgave både psykologisk/dramatisk, komisk og fysisk/stiliseret. Således giver vi dig en solid base til at arbejde videre indenfor alle former for scenekunst.

Et uddannelsesforløb hos os udruster dig til at gå videre - enten med en karriere som skuespiller eller som et rigere og mere udtryksfuldt menneske. Du får en ballast i form af udtryksmidler, kommunikative evner og personlig gennemslagskraft, som vil følge dig resten af livet.

Os -120

Hos os får du >