Bestseller-teater

Hvorfor elsker vi musikteater? Debatarrangement med Michael Eigtved

Tirsdag 22. oktober kl. 12.45 – 15.00
på Teaterskolen Move’n Act, Grønnegade 93 E, 8000 Aarhus C

Gratis adgang

Det er en potent cocktail, der opstår når musik og teater rystes sammen! Musicals og teaterkoncerter er de absolut mest sælgende genrer i teaterudbuddet. Hvorfor er de det? Hvad er det musik og drama, skuespillende sangere og musikaliserede fortællinger kan? Og hvorfor kan publikum ikke få nok?

Det er blandt emnerne i dette foredrag ved Michael Eigtved, lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab i København. Han er desuden teateranmelder og har udgivet flere bøger, bl.a. bogen ”Musicals”, som er den førende reference indenfor genren. Michael er en blændende foredragsholder, der formår at formidle sin omfattende viden på en levende og yderst underholdende facon.