Weekend med nye bevægelsesveje

På lørdagsworkshoppen vil du udforske kroppens bevægemuligheder og udvide dit bevægelses-repertoire. Du vil blive introduceret for forskellige bevægelser over gulv. Der skal rulles, kravles og eksperimenteres med sjove måder at komme ned på og op fra gulv. Vi vil også lege med at sammensætte bevægelserne i et flow.

Floor work er en sjov og kreativ måde at udfordre styrke, smidighed, balance og koordination. Samtidig øger det din kropsbevidsthed, grounding og fysiske improvisatoriske evner.

På søndagsworkshoppen udfordre din krops kreativitet i samspil med andre. Dagen byder på en række bevægelsesudfordringer, hvor du vil arbejde med og mod en makker. Der vil indgå elementer af kamp, samarbejde og umulige udfordringer. Vi skal bl.a. gennemføre verdens langsomste kapløb og spille twister på en helt ny måde.

Bevægelse i samspil med andre er en sjov måde at træne balance, styrke, smidighed og reaktionsevne. Samtidig øger det evnen til at være tilstede i nuet følge kroppens intuition

OBS. Graden af fysisk kontakt vil blive tilpasset de til den tid gældende retningslinjer mht coronavirus.

Alle kan være med - undervisningen tilpasses deltagernes individuelle niveau.

Ønsker du at være med både lørdag og søndag, så tilmelder du dig denne workshop og får kr. 100,- rabat.

Liv Pflug er uddannet skuespiller og fysioterapeut og har flere års erfaring som udøvende scenekunstner. Hun har en alsidig og legende tilgang til træning og bevægelse og har fokus på at udnytte kroppens kreative potentiale, uden at overskride kroppens naturlige grænser. Hendes undervisning er inspireret af fysisk teater, moderne dans, kontaktimprovisation og kontaktsport. Læs mere om Liv her: https://www.livpflug.dk/


Ledige pladserLedige pladser

Kursusnummer
20-39

Tilmeldingsfrist
27.09.2020

Første mødegang
Lør 03.10.2020 13:00-15:55

Sidste mødegang
Søn 04.10.2020 13:00-15:55

Underviser
Liv Pflug

Undervisningssted
Move'n Act

Lokale
Store sal

Pris

500,- Almen
470,- Ledige
470,- Pensionist
470,- Studerende