SDS – Sang, Dans og Spil


Vi skal møde hinanden igennem rytmer, klap, sang og bevægelse!

På dette kursusforløb skal vi lære sange og sætte krop på, finde vores egne dansetrin og arbejde med rytmik og bodypercussion. Vi henter inspiration fra afrikanske og afrocaribiske stilarter – og så giver vi det vores eget udtryk. Kursusforløbet finder sted over 6 onsdage, og du vil blive introduceret til kreative øvelser og lege, som vil være med til at løsne op i kroppen, åbne sanserne, styrke din rytmiske fornemmelse og skabe glæde og musik i rummet.

Hvad er SDS?
”Sang, Dans og Spil” er et fag der arbejder med en holistisk tilgang til musik, rytmik, bevægelse og kreativitet - inspireret af de afrikanske musiktraditioner, hvor disse elementer ofte er uløseligt forbundet. Faget fokuserer på relationen imellem stemme, krop og rytme, og på musikken som et legende og socialt fællesskab.  

Niveauet er for begyndere og let øvede.

Underviser:
Johanne Baadsgaard Lange er uddannet sanger og rytmik- og bevægelsespædagog fra Det Jyske Musikkonservatorium.
Hun har en levende interesse for folkemusik og dans fra hele verden, og har bl.a. på studierejser til Brasilien og Cuba studeret de afrocaribiske dansetraditioner. Hun har desuden en baggrund i fysisk teater, og bringer sin erfaring med kropslighed, kontakt og leg ind i det musikalske rum. Til dagligt synger hun verdensvokalmusik med Vokalselskabet GLAS, Trækfugl og Nevesta’s Voice samt indgår i diverse musikteaterprojekter.

Ons08.03.202315:30-17:25
Ons15.03.202315:30-17:25
Ons22.03.202315:30-17:25
Ons12.04.202315:30-17:25
Ons19.04.202315:30-17:25
Ons26.04.202315:30-17:25

Ledige pladserLedige pladser

Kursusnummer
23-09

Tilmeldingsfrist
28.02.2023

Første mødegang
Ons 08.03.2023 15:30-17:25

Sidste mødegang
Ons 26.04.2023 15:30-17:25

Underviser
Johanne Baadsgaard Lange

Undervisningssted
Move'n Act

Lokale
Lille sal

Pris

885,- Almen
820,- Ledig i Aarhus Kommune
820,- Pensionist i Aarhus Kommune
820,- Studerende i Aarhus Kommune