Shakespeare: Købmanden fra Venedig, 5. akt, 1. scene

Shakespeares dramaer og komedier har oftest en temmelig kompleks handling. For at få bedre udbytte af denne scene, kommer her en forklaring

Den unge romantiske, men også lidt for smarte Bassanio vil forføre den smukke og rige Portia. For at gennemføre frieriet låner Bassanio 10.000 dukater af sin rige onkel, den venetianske købmand Antonio. Da Antonio har investeret alle sine midler i tre skibe, må han låne pengene af jøden Shylock, der som garanti kræver et pund af Antonios kød.

Frieriet lykkedes, men midt under festlighederne forlyder det, at Antonios skibe er gået ned og at lånet derfor ikke er blevet tilbagebetalt inden fristens udløb. Bassanio skynder sig til Venedig og tilbyder i den efterfølgende retssag at give Shylock 100.000 dukater af sin forlovedes formue, men Shylock insisterer og kræver at få lov at skære et stykke kød ud af kroppen på Antonio.

Forklædt som advokat dukker Portia op, og med spidsfindige juridiske argumenter vinder hun retssagen. Shylock dømmes til at give halvdelen af sin ejendom til Antonio og tvinges til at gå over til kristendommen. Som tak forlanger advokaten en ring af Bassanio, som han har fået af Portia og lovet ikke at give til nogen.

I scenen, vi ser, optræder, foruden Bassanio og Portia, Bassanios ven Gratiano samt Portias stuepige Nerissa. De to udgør ligeledes et par. Mellem disse to er der også en ring på spil, idet Nerissa har givet Gratiano sin ring som kærlighedspant.

Nerissa var under retssagen forklædt som skriver. Tilbage på Belmonte afsløres det under megen moro, at advokaten var Portia, Nerissa var skriveren og at Bassanio og Gratiano derfor både har og ikke har givet ringen til nogen andre. Samtidig kommer der besked om, at Antonios skibe alligevel er kommet sikkert i havn. Alle er glade, og Bassanio og Portia kan holde gruppebryllup sammen med Gratiano og Nerrissa.