ANBEFALING LE MANAGEMENT

Vedrørende undervisning ved Mikkel Ferdinand

I samarbejde med Mikkel Ferdinand fik vi udformet en super spændende workshop.
Det var en workshop, som skulle udvikle og give vores modeller nogle grundredskaber til at performe bedre både foran kameraet, men også mindst lige så meget bag ved kameraet i interaktion med kunden.
Det var en lang dag med mange forskellige øvelser designet til at presse pigerne ud på kanten, der hvor man virkelig får udvikling, mod og reaktioner ind under huden.
Responsen har efterfølgende være fantastisk fra både modeller og ikke mindst deres forældre.
Mor til deltagende model: “Min datter kom hjem fra jeres workshop og var vokset 2 meter i selvtillid - hun var helt høj på dagens øvelser og har sidenhen refereret til workshoppens forskellige øvelser flere gange.”
Deltagende modeller:
“Det var en mega god dag, men det var også lidt grænseoverskridende, at skulle tale foran de andre og lave de mange forskellige øvelser med kroppen.”
“… Jeg tænker tit på HEJ-øvelsen når jeg går ind ad døren til en kunde og skal på arbejde. Det er ofte ret tidligt på morgenen, så man er lidt træt, men så siger jeg et stort “HEJ OG VELKOMMEN” inde i mit hoved og så får jeg lidt mere energi med mig ind ad døren og møder kunden med et stort smil."

Vi kan i hvert fald varmt anbefale Mikkel og ikke mindst hans tydelige erfaring med at få folk ud over scenekanten.

Luise Boll
New Face Booker, Le Management Modelbureau